Spring til indhold

Privatlivspolitik

Sådan behandler vi dine oplysninger

Når du kontakter os via hjemmesiden, behandler vi de oplysninger, du giver os, for at kunne besvare din henvendelse.

Hvilke oplysninger vi behandler

Når du bruger kontaktformularen, behandler vi de oplysninger, du selv indtaster: navn, e-mailadresse og din besked samt – hvis du vælger at oplyse dem – telefonnummer og virksomhed. Skriver du direkte til os på e-mail, behandler vi oplysningerne i din mail.

Webhotellet registrerer desuden tekniske oplysninger som IP-adresse og tidspunkt i serverens logfiler. Det sker af hensyn til drift og sikkerhed.

Formål og retsgrundlag

Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og – hvis du ønsker det – til at forberede et samarbejde. Behandlingen sker på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (forberedelse af en aftale) og litra f (vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser).

Opbevaring og sletning

Henvendelser opbevares i vores e-mailsystem. Fører en henvendelse ikke til et samarbejde, sletter vi den senest 12 måneder efter den seneste kontakt. Indgår vi et samarbejde, opbevares korrespondancen, så længe det er nødvendigt for opgaven og for at opfylde lovkrav, fx bogføringsloven.

Hvem der behandler oplysningerne

Hjemmesiden og vores e-mail leveres af Simply.com, som behandler oplysningerne på vores vegne som databehandler. Vi sælger ikke oplysningerne og videregiver dem ikke til andre formål.

Cookies og statistik

Hjemmesiden bruger ikke cookies og anvender ingen værktøjer til statistik, annoncering eller sporing. Skrifttyper og billeder hentes fra vores egen server.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen, få den begrænset og få udleveret dine oplysninger i et almindeligt format.

Skriv til kontakt@falslundmanagementaps.dk, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder. Du kan klage over vores behandling til Datatilsynet, datatilsynet.dk.